- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
180

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

180

( FRAM OVER POLHAVET.

som det er: at ligge med våde ben og med fødder
som er som to istapper, og ikke eie en tør tråd at
ha på dem. — Voksne rosenmåker sås enkeltvis fire
ganger igår, og da Johansen var ude og hented vand
idag morges, så han to1).»

«Lørdag den 31te juli. Isen er så oprevet og
vanskelig at komme frem i som den vel kan bli, både
med ujevnheder og råker. Ved den uophørlige
skuring og skruing af kanterne mod hverandre males
den op, og vandet blir fuldt af småstykker og sørpe;
færge over i kajakene er uråd, og så er det da at
lede længe og vel; kanske finder en en skrøbelig
overgang til slut, eller en blir nødt til at lage en ved
at skyve småflakene op på siden af hverandre, eller
må færge kjælkerne over på et lidet flak — alt koster
det meget tid og arbeide for hver eneste råk, og
fremkomsten blir sen. — Dårlig i ryggen fremdeles.
Johansen måtte gå foran igår også, og kveld og morgen
må han klæ af og på benene mine, for jeg er ikke
kar om at gjøre det selv. Han er rørende opofrende,
tar sig af mig som jeg var en liden unge, og alt han
tror kan lette mig, blir gjort stiltiende, uden jeg ved
om det. Stakkar, han må slite dobbelt nu, og så ved
han kanske ikke hvordan dette skal ende. Idag
kjender jeg mig for resten ikke lidet bedre, og
forhåbentlig er jeg nu snart bra.»

«Torsdag den Iste august. Is med flere
hindringer end her — mon det kan gis? Men det siger da
forover, så småt det går, og så længe får en kanske
være fornøid. Ellers hadde vi til en forandring et

’) Af denne merkelige fugl så vi nu daglig flere og flere des
længer det led.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free