Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANGS’ LANDET.
199
tilbage; det sinked adskillig. Vi blev nu"tvunget mer
vestover, langs den delvis svære og ujevne iskant;
men strømmen gik strid imod, og nyisen, som stadig
danned sig mens vi for, begyndte at bli så tyk at den
ikke var til at ro mere — med det stille og kolde
veiret og det stadige fine snerusk som faldt hadde den
holdt på at lægge sig hele dagen. Vi måtte derfor
gå i land på isen og trække videre, indtil klokken 10
om kvelden.»
«Bjørneslag, gamle og nye, går i alle retninger
her, både gamle ungkarer enkeltvis og følger af binner
med unger. Det er som de skulde hat stort stevne,
eller som en stor flok af dem hadde travet att og
fram. Aldrig har jeg set så mange bjørneslag på ett
sted i mit liv.»
«Vistnok er vi kommet et par mil frem idag,
kanske tre; men lige fuldt er denne fremkomst for
sen hvis vi skal nå Spitsbergen i år, og stadig
grunder jeg på om vi tør kappe kjælkerne vore, så vi kan
ro med løse kajaker. Men denne nyisen som blir
værre dag for dag, og de seks graders kulde vi nu
har, holder mig tilbage. Står kanske alt vinteren for
døren? Da kan jo kjælkerne bli nødvendige nok.»
«Det er underligt at fare slig frem i skodden som
vi gjør, uden at kunne se stort mer end en kilometer
fremfor os. Vi aner ikke hvor det bær hen. Det
landet vi hadde fundet har vi lagt bag os. Stadig
håber vi på klarveir, for at få se i hvad retning vi
har land forud; for land må der være — denne flade
ubrudte is må jo hænge sammen med et land. Men
klarveir skal vi ikke få, ser det ud til. Skodde
uafladelig. Så må vi dra på som det er.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
