Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANGS’ LANDET.
205
en mils vei slutted råken, og vi måtte igjen krabbe
på isen. Vi fandt det heldigst at vente, og se om det
ikke skulde åbne sig en råk fremefter når strømmen
kantrer næste gang. Hvis ikke, får vi surre nye
krabbegreier af træ på stubkjælkerne vore og trække
videre over isen mod et sund i landet som jeg ser i
omtrent rv. VNV, og som jeg efter Pavers kart holder
for Rawlinsons Sund.»
♦
«Råken åbned sig ikke, og det blev til at vi måtte
trække.»
«Onsdag den 14de august. Vi trak over en del
flak, og færged over råker, og kom da til slut igjen i
farvand som strakte sig vestover; men snart skrudde
det sammen på ny, og vi blev stanset. I nat har
is-måkerne været temmelig nærgående, de har stjålet et
spækstykke som lå lige ved teltvæggen.»
De følgende dage måtte vi slite os frem — snart
rodde vi korte stykker i råkene, snart måtte vi igjen
på isen og hale og dra over større eller mindre løse
flak, som maled om hverandre i den rivende strøm.
Det var ikke let at ta sig frem med vore korte
stub-kjælker over alt ulændet, og af vand som vi kunde
ro i blev det mindre og mindre. Flere ganger la vi
os fore og vented på at isen skulde åbne sig ved
strømkantringen; men det skedde ikke, og om
morgenen den 15de august gav vi det helt op, drog
længer ind på den faste is, og tog på at gå over den
for alvor vestefter mod det sund som vi nu i flere
dage hadde kjæmpet for at nå. Isfladen blev tålelig
jevn, og vi gjorde god fremgang. På veien kom vi
forbi et indefrosset isfjeld, som var det høieste vi
så på disse kanter; jeg anslog det til en 50—60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
