- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
216

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

( FRAM OVER POLHAVET.

«Onsdag den 24de august. Der blir vist aldrig
slut på omskiftelserne i dette liv! Sidst jeg skrev
var jeg så fuld af mod og håb, og nu ligger vi her
veirfast på syvende døgnet, med isen skrud bloktæt
ind mod kysten og med ufremkommeligt opbrudt
lænde på alle kanter. Det er ikke andet end
skrugarer, koss, og slig styggedom, alt det vi ser omkring
os her. Modet er der vel endnu; men håbet, håbet
om snart at være hjemme — ak, det er for længe
siden borte, og foran os står visheden om en lang
mørk vinter i disse omgivelser.»

«Det var midnat mellem den 17de og 18de vi
satte af fra vor forrige teltplads, i deiligt veir. Det
var overskyd, og solen var ikke synlig; men langs
hele himmelbrynet i nord lå den herligste rødme med
gyldne solskyer, og sjøen lå blank og drømte i
farve-badet. En vidunderlig nat — foran havfladen
speil-bank, uden et isstykke, så langt øiet rak, og fremover
speilet gled kajakene rislende for de stille åretag.
Det hele var som en gondolfart på Canale Grande; —
bedre kunde vi ikke ønsket os det. Men der var
noget næsten ængstende ved denne stilhed, og
barometret var sunket sterkt, Det gik raskt fremover mod
odden i SSV, som jeg trodde vi skulde ha en tre mil
frem til1). Efter nogen timer begyndte vi at øine is
forud; men vi trodde begge det bare var en løs
strimmel som lå og rækte med strømmen, og rodde trøstig
på. Men efter hvert som vi kom nærmere, så den
ud til at være mere sammenhængende, og strakte sig
længer og længer udover. Fra de låve kajaker var
det dog ikke let at se hvordan det egentlig hadde sig,
*) Clements Markham’s Forbjerg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free