- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
229

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

LANGS’ LANDET.

229

godt om en skulde bli nødt til at søge tilflugt der.
Bedst var det at søge under land, og se hvorledes det
blev med veiret; udsigten til igjen at komme fast i
drivisen likte vi ikke; vi hadde hat nok af den nu
— og så bar det da mod et land som vi hadde et
stykke bag os, og som så indbydende ud. Skulde
galt være, kunde det nok være en bra vinterplads at
finde der.

Knapt hadde jeg sat foden på land før jeg fik se
bjørn i stranden et stykke indenfor. Vi trak kajakene
op for at gå og skyde den. Imens kom den lunkende
langs stranden, og vi la os rolig ned og vented bag
kajakene. Lige foran os fik den øie på sporene vore
i sneen, og mens den snuste på dem, sendte
Johansen den en kule bag bogen. Den brølte og vilde
lægge på sprang; men rygraden var skudt over, så
bagkroppen var lammet og negted tjeneste. Forvirret
satte bjørnen sig på enden og bed og slet i
baglab-bene sine, så blodet randt af dem — det var som
den vilde tugte dem til at gjøre sin pligt; så prøvde
den igjen at komme afsted; men det blev det samme,
bagkroppen hang og slæbte efter; den kunde bare
kare sig frem på forbenene, og det gik rundt i ring
med den. En kule i skallen endte dens lidelser.

Efter at vi hadde flåd den, tog jeg en tur indover
for at se på vort nye rige, og blev nu ikke lidet
overrasket ved at se to hvalrosser ligge rolig på isen
tæt ved der jeg først hadde fåt øie på bjørnen1). I
sjøen udenfor sås også en hvalros, som stadig ståk

1) Allerede dette syntes mig at vise hvor lidet hvalrossen
vører bjørnen, og at denne nødig indlader sig med den. Derpå
flk jeg senere mer afgjørende beviser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0263.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free