Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LANGS’ LANDET.
233
mest fik vi bruge vore tørre næver. Vi holdt det
gående og bygged udover natten; det vi først bare
hadde tænkt til en stengar mod vinden, blev lidt efter
lidt til fire vægger, og nu holdt vi på helt til vi hadde
en liden hytte færdig. Rar var den ikke denne
hytten, det skal guderne vide; ikke så lang at mine seks
fod kunde ligge i ret linje der inde — jeg måtte stikke
benene ud gjennem døren — og netop så bred at vi
kunde ligge to ved siden af hverandre, og desuden få
plads til kogeapparatet. Med høiden var det ligevel
værst. Ligge var der jo plads til; men at sidde
op-reist på folkelig vis var en umulighed for mig. Taget
var vort grisne og skrøbelige silketelt, som blev bredt
udover ski og bambusstænger. Døren lukked vi med
trøierne vore, og væggene var utætte, så en så dagen
mellem stenene på alle kanter. Vi kaldte den siden
for hulen, og en fæl hule var det også; men nu var
vi lige fuldt stolte af vort bygverk. Blåse ned skulde
det ialfald ikke, om det end blåste tversigjennem det.
Da vi hadde fåt vort bjørneskind ind som underlag,
lå lunt og godt i posen, og hadde en dugelig
kjød-gryte surrende over tranlampen, syntes vi det var
koseligt at være til. At det røg en god del, så vi blev
surøiede og tårerne silte i bækker necfover kindet,
det var ikke i stand til at ødelægge vor tilfredshed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
