- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
260

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

260

( FRAM OVER POLHAVET.

op, og jeg tænkte: snart har jeg dem vel her også.
I det samme fik bjørnen et voldsomt dunk nedenifra,
så den skvatt til siden, og op ståk et svært hode, med
store tænder; det fnyste, kasted et vanvørende blik på
bjørnen, og stirred en stund vildt forundret på mig
som stod der, så blev det borte igjen. Og jeg fandt
at den gamle solide is et stykke indenfor var et
hyggeligere opholdssted end nyisen. Min mistanke om
at hvalrossen ingen frygt har for bjørnen, var blit
mere styrket end nogensinde. Endelig kom Johansen
med taug, og vi satte rendesnare om halsen på vort
bytte for at hale det op, men opdaged snart at det
overgik vore kræfter; alt vi opnådde var at bryde
isen ned under dyret, hvor vi så forsøgte. Det var
for hårdt at skulle opgi det — det var en svær bjørn,
og den så ud til at være sjelden fed; men at holde
på på denne vis til vi fik bugsert den ind til den
tykke iskanten, vilde bli et langvarigt arbeide. Ved
at hugge en ganske smal spræk gjennem nyisen, så
vi fik trædd tauget ind til kanten af et stort flak som
lå i nærheden, slåp vi da til sidst nogenlunde letvint
fra det. Nu var det ingen vanskelighed ved at trække
bjørnen did under isen, og da vi hadde hugget et
tilstrækkelig stort hul til den, fik vi halt den op der.
Endelig hadde .vi fåt den flåd og lemmet op, og tungt
lastet med fangsten vendte vi sent på kvelden
hjemover til vor hule. Som vi nærmed os stranden, hvor
kajakene lå oppe på vor ene haug med hvalrosspæk
og kjød, hvisked med ett Johansen til mig: «Nei, se
der!» Jeg så op — der stod det tre bjørner på haugen
og slét i spækket. Det var en binne med to unger.
«Huf, sa jeg, skal vi nu til med bjønn igjen!» Jeg

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free