Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I VINTERHI.
269
merked at en af os var ude, så den ikke uforstyrret
kunde gå lige på kjødhaugen vor. Men ikke før hadde
vi dukket ned i hytten før vi hørte det gnog på taget
igjen.
Én gang blev det da virkelig gjort et forsøg på
at fange dem. Johansen laged en fælde af et frossent
hvalrosskind, som han satte stillepinder under, og
som blev godt lastet med sten, så det blev en ganske
bra faldlem. Denne fælden stilled han op på taget
over hodet vort, og så sad vi og lydde og lydde, for
at høre når den faldt, Da han kom ud næste
morgen, var fælden nede; men der lå ingen ræv under.
Derimod hadde den drad afsted både med
stillepinderne og agnen hans; den ene pinden fandt vi
igjen længe efter langt ude på isen. Efter det gav
Johansen den fangsten op.
Imens gik tiden, solen sank lavere og lavere,
indtil vi den 15de oktober så den for sidste gang
over åsen i syd; dagene blev hurtig mørkere, og så
begyndte da den tredje polarnat.
To bjørner skjød vi endnu om høsten, den 8de
oktober og den 21de oktober; men efter den tid så vi
ingen før våren. Som jeg vågned om morgenen den
8de november, hørte jeg det knased af tunge skridt
i sneen udenfor, og så tog det på at rumstere i kjødet
og spækket vort oppå taget. Jeg skjønte det var bjørn,
og krøb ud med børsen; men da jeg kom op af
hus-gangen, kunde jeg ingenting se i måneskinnet. Dyret
hadde merket mig, og var alt væk. Og det var os
for så vidt ikke imod som vi liden lyst hadde til at
ta på det sure arbeidet med at flå nu i vinden og i
39°’s kulde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
