Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
286
FRAM OVER POLHAVET.
«Onsdag den 8de januar. I nat hadde vinden
blåst kjælken vi hadde termometret vort hængende
på, udover lien. Et voldsomt veir — forrykende
vind, så en mest mister pusten, stikker en næsen
ud. Vi ligger her inde; prøver at sove, sove tiden
bort. Men det går ikke altid. Huf, disse lange
søvnløse nætter, når en kaster sig fra den ene
siden til den andre, spænder i benene for at få lidt
varme i de stivnende fødder, og bare «ønsker én
ting i verden: at sove. Ustanselig arbeider
tankerne med alt der hjemme, mens den Jange tunge
krop forgjæves søger at finde en tålelig stilling på
de knudrede stener. Men alligevel sniler da tiden
sig frem. Idag er altså lille Livs fødselsdag
kommet. Nu er hun tre år; hun må være en svær jente
nu. Stakkars liden, du savner nok ikke far din.
Men næste fødselsdag, da kan jeg vel være med.
Hvor vi skal bli gode venner! Du skal få ride
ranke, og jeg skal fortælle dig eventyr der nordfra,
om bjørner, ræver, hvalrosser, og «alle dei underleg’
dyra» oppe i isen. Nei, det er ikke til at holde ud
at tænke på . . . .»
«Lørdag den Iste februar. Her ligger jeg
gigt-bruden; men der ude blir det lidt efter lidt lysere,
dag for dag blir himmelbrynet rødere over bræene i
syd; endelig en dag vil solen træde over kammen,
og den sidste vinternat er forbi; våren kommer.
Ofte fandt jeg vel vemod i våren; var det fordi den
svandt så hurtig, fordi den bar på løfter som
sommeren aldrig holdt? Men denne vår har ikke vemod;
den gjærer og yrer ikke; dens løfter må bli holdt —
det var for grusomt andet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
