- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
311

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

VÅR OG SOL.

311

på vor «Primus», i den brændte vi både spæk og tran.
Rigtig let udrustning var jo ikke denne ferske
provianten og dette brændselet; men så hadde det den
fordel at det sandsynligvis blev let at skaffe mer af
det, når vi kom til at trænge det på veien;
forhåbentlig var der vildt nok.

Med de korte stubkjælkerne vore var det værre;
dem kunde vi jo ikke få gjort længere nu. Skulde
vi ikke finde åbent vand at færdes i på veien over til
Spitsbergen, og vi blev nødt til at trække over den
ujevne drivis, da skjønte vi ikke rigtig hvorledes vi
skulde greie os nogenlunde frem, med kajakene
liggende på disse korte stubbene, uden at få dem slåt
sønder og sammen i koss og skrugarer; for kajakene
fik jo bare støtte under midten, mens begge enderne
rak langt udover kjælkerne baade fremme og bag, og
ved den mindste ujevnhed hugg disse enderne i isen,
så det skrabte hul på seildugen. Vi måtte live dem
vel ved hjælp af bjørneskind som vi surred under
dem, og så måtte vi lage til så gode krabber på
kjælkerne som vi kunde, af de få træstykkerne vi
hadde. Det gjaldt at gjøre krabbene høie, for at løfte
kajakene mest muligt, så de gik klar af isen. Line
til at surre dem med måtte vi lage af råt
bjørneskind eller hvalroshud, som just ikke er svært godt
surremateriale. Det gik, det også, og kajakene kom
til at ligge både støt og godt. La vi så den tyngste
lasten mest muligt i midten af dem, for at ikke
enderne skulde bli brudt ned af vegten, så klarte
det sig bra. Udrustningen til os selv var kanske
lige så vanskelig at få til. Jeg har nævnt at vi
sydde os nye klær, og det tog lang tid for to så

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0349.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free