- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
337

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

REISEN SYDOVER.

337

ikke mange stykkerne igjen. Helst skulde vi jo hat en
bjørn; men vi mødte ikke nogen, og da var det kanske
bedst at ta til takke med hvalros. Vi la til, og gik
ind på den ene flokken bag et koss. En unge vilde
være lettest at rå med, og her var det flere af dem.
Jeg skjød først en ganske liden en, så en til. De
voksne dyr skvatt op ved smelden, så sig om, og ved
sidste skud begyndte flokken at gå i vandet; men
mødrene vilde ikke gå fra sine døde unger. Den
nærmeste snuste på sin og skubbed til den; kunde
ikke skjønne hvad som var i veien — den så jo bare
blodet sprøited ud af hodet. Den jamred og klaged
sig som et menneske. Endelig, da flokken tog på at
rause ud, skubbed den ungen foran sig mod vandet.
Jeg blev ræd for at miste byttet og sprang frem for
at berge det. Men den var mig for snar; den tog
ungen under den ene framsveiven, og som et lyn var
den ude og forsvandt i dybet. Det samme gjorde
den andre moren. Jeg skjønte ikke hvordan det
hele var gåt til, blev stående ved kanten og stirre
ned efter dem — jeg syntes ungerne måtte komme
flydende op igjen; men de var og blev borte. Jeg gik
da mod en anden flok; der var også unger, og jeg
skjød en af dem; men klog af skade skjød jeg også
moren. Det var et rørende syn at se hende bøie sig
over den døde ungen før hun selv blev skudt, og nu
i døden lå hun og holdt over den med den ene
fram-sveiv. Så hadde vi da kjød og spæk nok for lang
tid, og det tilmed det som lækkert var — ribberne
og brystet af ungen smager som sauesider. Dertil
kom et dusin alker. Så vort spiskammer var vel
forsynet med god mad nu. Og trængte vi mere, var

22 — Fram over Polhavet. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0377.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free