- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
347

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ET MØDE.

347

set. Jeg letted på hatten, vi rakte hverandre hjertelig
hånden: «How do you do?» — «How do you do?»
Over os tågetaget, som lukked verden omkring ude,
under os den ulændte opskrudde drivis, og indenfor
skimted en så vidt lidt af landet — bare is, bræer,
og skodde. På den ene side den civiliserte europæer
i rudet engelsk dragt, høie guttaperka vandstøvler, vel
barbert og frisert, med en duft af parfumert sæbe,
som på lang afstand var merkbar for vildmandens
skjærpede sanser, — på den anden side vildmanden,
klæd i skidne filler, svart af tran og sot, med langt
ugreid hår og bustet skjæg, med et ansigt hvis
naturlige blonde farve umulig kunde skjelnes
gjennem det tykke lag, som en vinters anstrengelser med
varmt vand, mose, filler, og til slut kniv forgjæves
hadde søgt at fjerne. Ingen ante hvem han var,
eller hvor han kom fra. Jackson: «I am dam’d glad
to see you.» — «Thank you, I also.» — «Have you
a ship here?» — «No, my ship is not here.»
Jackson: «How many are there of you?» — «I have
one companion at the ice-edge.» Mens vi prated
videre, hadde vi begyndt at gå indover mod land.
Jeg gik ud fra at han hadde kjendt mig igjen, eller
ialfald forståt hvem der skjulte sig bag dette vilde
udseende, trodde ikke at en rent fremmed vilde blit
mødt så hjertelig. Da stansed han med ett, ved en
tilfældig ytring fra mig, så mig stivt ind i ansigtet
og sa hurtig: «Arn’t you Nansen?» — «Yes, I am.»
— Jackson: «By Jove, I am glad to see you.» Og
han greb min hånd og rysted den endda en gang,
mens hele ansigtet blev et eneste velkommen, og
glæden over det uventede møde strålte fra de mørke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0387.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free