Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
374
FRAM OVER POLHAVET.
som var igjen til vi skulde nå norsk havn og atter
være i verden.
Efter erfaringen på nordturen vented kaptein
Brown at finde lettest vei ved først at styre i sydøstlig
retning mod Novaja Semlja, hvor han mente at ha
det åbne hav nærmest. Det slog også ind. Efter
at ha gåt omtrent 220 kvartmil, kom vi ud i åben
sjø i bunden af en bugt som skar sig nordover i
isen. Det var netop på rette sted; lidt længer øst
eller lidt længer vest, og vi kunde let ha fåt lige
så mange uger at drive om i isen som vi nu
brugte dage til at gå igjennem den på. Endelig,
endelig en gang så vi da selve blåe havet foran os,
og kursen blev sat ret mod Vardø. Det var så
trygt og frit at kunne la øiet glide udover den blå
slette, mens vi drev op og ned på dækket, og dag
for dag bares nærmere. — Som vi en formiddag
står og ser udover, stanser blikket ved noget. Hvad
var det der ude i havbrynet? Jeg sprang op på
kommandobrettet, fik kikkerten for øiet. Den første
seiler. Tænk, tilbage i farvand hvor andre mennesker
færdes! — Snart så vi flere, og så ud på dagen
fire store kolosser. Om kvelden (den 12te august)
skimted jeg noget mørkt lavt i havbrynet forud.
Hvad var det? Jeg så det på styrbords baug; det
strakte sig lavt og jevnt sydover. Jeg så mer og mer.
Det var land . . . det var Norge–! Jeg stod som
forstenet og stirred og stirred udover natten på dette
låve mørke, og det begyndte at sitre en frygt inde i
brystet: hvad vented der på os?
Da jeg næste morgen kom på dæk, var vi tæt
under land. Det var en bar og naken strand, næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
