Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEM.
385
som lå der på rækken og smålo, mens Christofersen
stod ved siden og knægged. «Siden De har sån
lyst til at se’n sjøl, så får De få vide at han er her
da,» sa jeg. — «A nei, å nei! ja jeg tænkte mest det;
De får ha velkommen att da!» Og dermed slåp
fiskeren årerne, reiste sig op i båden og strøg lua af.
Mens vi så for videre i den deilige morgen, og jeg
sad på den elegante engelske yachten og så den
fattige deilige kyst igjen ligge der i solskinnet forud,
da følte en fuldt og helt, hvor nær dette land og
dette folk lå ens hjerte. Hadde en sendt — var det
så bare et streif af sol over det, da var de tre år som
gik, vel anvendt.
«Ikke sandt, dette Norge ....
det er nu så kjært, som det er godt,
og’så er det det vakreste hjem et folk har fåt.
End gjeita da om våren
under fuglespillet omkring gården, —
det sortner i åser, det hvidner i fjeld,
og elven skurer i bakkehæld, ....
dette Norge, vi forstår det,
at en kan lide lidt for det!»
En følte hvad der banked af liv og kraft i dette
folk, og som et fjernsyn steg fremtiden stor og rig,
når de kræfter som nu er bundne løser sig og
blir fri. . .
Nu var en kommen tilbage til livet, det lå der
fuldt af lys og håb foran. — Så kom kveldene, solen
sank ned bag det blåe hav langt der ude, og
høstkveldens klare vemod speiled sig i sjøen. Det var
for fagert til at tro på, dette, det kom som en
ængstelse over en; men silhouetten af en kvindeskikkelse,
25 — Fram over Polhavet. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
