Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HJEM.
387
glansen — så dampbåder om igjen og om igjen, rop
efter rop, og med hatten i hånden bukked vi til
hurra efter hurra.
Hele Pepperviken var bare båder og mennesker
og flag og vaiende vimpler. Så tordned
orlogsmændene løs med sine 13 skud hver, og gamle
Akershus fulgte med sine 13 tunge drøn, så det
gjenlød i åsene omkring.
Om kvelden stod jeg ved stranden der ude ved
fjorden. Larmen efter festerne var tonet bort,
barskogen stod tyst og mørk omkring, ude på skjæret
røg endnu de sidste ulmende glør efter et
velkomstbål, og ved fødderne skvulped og hvisked sjøen sit:
«Nu er du hjemme.» Høstkveldens ro og dybde
sænked sig over det trætte sind.
Jeg måtte mindes hin sidste regntunge
junimorgen da jeg gik over denne samme strand. Mer
end tre år var gåt, vi hadde stridt, og vi hadde sådd,
nu var høsten kommet, og det hulked og gråt inde i
mig af taknemmelig glæde.
Isen og de lange månenætter med alle nattens
savn der nordpå var en fjern drøm, fra en anden
verden, en drøm som leved og svandt — — Men
— «hvad var vel livets spil, hvis drømmene ei
lægges til . .!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
