- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
406

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

406

FRAM OVER POLHAVET.

ovenfor posen var på linen anbragt et synke, således
at selve posen kunde slæbe frit i vandet. Loggen
blev firt ned igjennem et temmelig bredt hul i isen,
som det voldte adskilligt bry at holde åbent i den
kolde årstid. Flere ganger om dagen blev linen
efterset og driftsvinkelen målt. Til denne måling hadde
vi konstruert en kvadrant, forsynet med en lodsnor.

Af og til hivdes loggen ind for at vi kunde
undersøge om den var i orden, og få indsamlet hvad der
måtte være af smådyr eller andet i posen. I regelen
var indholdet ubetydeligt, og indskrænked sig som
oftest til nogen lavere smådyr.

I slutningen af mai var det forbi med vårdriften.
Vinden sprang nu om til sydvest, vest, og nordvest, og
tilbagedriften eller sommerdriften begyndte. Den blev
dog ikke af lang varighed; ti allerede den 8de juni
fik vi igjen østlig vind med god vestlig drift, således
at vi den 22de var på 84° 31,7’ n. br. og 80° 58’ ø. 1.
I slutningen af juni og størsteparten af juli gik det
endnu bedre med driften. Til at øge ensformigheden
under vor drift i isen vinteren og våren 1895 bidrog
ikke mindst den store mangel på dyreliv som råded
i den del af polarhavet hvor vi da befandt os. Vi
så på lange tider ikke et levende væsen ; selv
isbjørnen, som vanker så vidt omkring, viste sig ikke.
Det vakte derfor almindelig glæde da vi den 7de mai
om eftermiddagen fik øie på en snadd i en nyåbnet
råk lige ved skibet. Det var den første småsæl siden
i mars. Senere så vi ofte snadd i råkene; men de
var meget sky, så det først ud på sommeren lykkedes
os at fælde en. Den var så liden at vi åd den op i
et eneste mål, og da spiste vi alt uden indvoldene.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0458.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free