Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
448
FRAM OVER POLHAVET.
Den 28de september misted vi atter en af hvalpene.
Den fik krampe og lå og hylte og bar sig hele dagen.
Da den så ud på kvelden blev lam på den ene siden,
var der ikke håb om at redde den, og vi gjorde da
ende på dens lidelser. Det var sårt at se hvor
frygtelig de led, disse små vakre skabninger, så længe
krampeanfaldene stod på.
Den 9de oktober fik «Skvint» unger. Da det var
liden mening i at sætte på hvalper efter så unge dyr,
især på så kold en årstid, fik hun bare beholde den
ene på prøve; de andre blev straks slåt ihjel.
En uges tid senere fik «Sussi» sit andet kuld,
9 hunner og 2 hanner. Af disse fik hun beholde begge
hannerne og en tispe.
Det viste sig snart uheldigt at ha begge tisperne
med sine unger i samme hus. Når således den ene
af mødrene gik ud et øieblik, tog straks den anden
alle ungerne i sin varetægt, og så blev det slagsmål
når den første kom ind igjen og vilde ha sin eiendom
tilbage. Noget sligt var formodentlig hændt en nat
med «Skvint». Hendriksen fandt den nemlig om
morgenen liggende ved døren til hundehuset, og så
fastfrosset til isen at det voldte adskilligt stræv at få
den løs. Den hadde hat en mindre behagelig nat —
termometret hadde været nede i h- 33° — og halen
var fastfrosset til det ene bagben, så vi måtte ta hende
ned i salonen for at få hende optødd. — For at undgå
slige viderværdigheder for fremtiden lod jeg bygge en
egen villa til hende, hvor hun kunde være alene med
ungen sin.
En kveld da Mogstad skulde slippe hvalpene
ind var to af dem borte. Hendriksen og jeg drog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
