- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
481

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRA. 17. MAI TIL 21. AUGUST 1896.

481

stevnen. Det voldte utrolig møie at få hul på isen,
så minen kunde bringes ned. Først bored vi et
almindeligt borehul; så forsøgte vi at sprænge det
stort nok ved hjælp af små krudtminer, og siden med
bomuldskrudt — men ingenting hjalp. Så var det at
prøve at udvide hullet med lænser, ispiler, damp,
kort sagt med alle optænkelige midler. Men alt
forgjæves. Isen hadde imidlertid slåt så mange
sprækker i alle retninger, på grund af de mange miner
som var affyrt på samme sted, at vi antog at en
stor mine i vandhullet (for loglinen) måtte kunne
sprænge hele massen bort. Da isen her var tyndere,
blev minen sænket ned på 10 meters dybde. Den
eksploderte med en voldsom effekt: Sendte en
vældig vandsøile til veirs i høide med merset. Det var
ellers ikke bare vand i søilen, også en god del
isklumper, som regned ned langt omkring. Således
gik en klump på henved 60 kg. tvers igjennem teltet
og ned på bakken, andre for over skuten og faldt
ned om styrbord. Scott Hansen og Hendriksen, som
stod nede på isen ved det elektriske batteri som tændte
minen, var ilde ude da minen sprang. De tog
naturligvis til bens, det bedste de hadde lært, da skuren kom;
men det gik alligevel ikke hurtig nok at komme sig
unda i den dybe sne, isklumpene hagled
ubarmhjertig ned over rygstykkerne på dem. Med meget
besvær fik vi anbragt og affyrt to store krudtminer
til, foruden en del små, men uden synderlig virkning.
Så begyndte vi at bore huller til to bomuldsminer,
som skulde afskydes samtidig. Men da vi var
kommet 272 borlængde ned, brækked skruen, og der
måtte først files nye gjænger på det andet bor før

31 — Fram over Polhavet. II.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0537.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free