- Project Runeberg -  Fram over Polhavet. Den norske polarfærd 1893-1896 / Anden del /
485

(1897) [MARC] Author: Fridtjof Nansen, Otto Sverdrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FRA. 17. MAI TIL 21. AUGUST 1896.

485

hadde grebet sit gevær, som stod parat på dækket.
Før han var kommet ud på isen igjen, hadde
imidlertid hundene fåt tæft af bjørnen og satte
øie-blikkelig løs på den. Først sprang bjørnen op på
toppen af observationshuset; men hundeflokken kom
efter, og ned bar det igjen, og det så fort, at
Hendriksen ikke kom sig til at skyde. Bjørnen tog
kursen mod den nærmeste råk, og her forsvandt den
både for hundene og jægeren. — «Garm» hadde i
sin jagtiver hoppet ud på nogen isstykker som lå og
flød i den tykke sørpe i råken, og våged ikke spranget
tilbage igjen. Der sad den da og bar sig. Jeg hørte
hylene, og fik fra tønden snart øie på den; så drog
Scott Hansen og jeg afsted og fik berget den til lands.

Nogen dage senere blev vi alarmert kl. 10 om
formiddagen af Nordahl: «Bjørn!» og alle styrted op
på dækket med sine børser. Men hundene var
kommet os i forkjøbet og hadde allerede jaget
bjørnene på flugt. Mogstad så imidlertid fra tønden at
hundene indhented dem ved en liden råk, hvor de
gik i vandet, og kom så ned og fortalte mig det.
Han og jeg la i vei efter. Føret var godt og vi kom
hurtig afsted; men da vi sprang på skrå unda
vinden, varte det en god stund før vi fik høre
hundene og kunde manøvrere efter lyden. Endelig fik
jeg øie på en af hundene bag en liden skrugar,
snart efter på flere, og til slut også på begge
bjørnene, de sad på et isflak borte i råken med ryggen
mod en stor isklump. To af hundene hadde hoppet
ud på flaket, mens de øvrige stod på vagt rundt
råken eller kulpen. Hundene hadde gjort sine sager
udmerket, og holdt bjørnene slig i ånde at vi ingen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 02:56:38 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/frampolhav/2/0541.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free