Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA. 17. MAI TIL 21. AUGUST 1896.
493
Mandag den 3dje august forcerte vi os frem
omtrent 2 kvartmil i sydvestlig retning, men blev så
liggende fortøid i ufremkommeligt farvand helt til
den 8de, da det slakked så meget omkring skuten
at vi kunde begynde at gå kl. 9 fm. Vi kom dog
ikke mer end ca. 6 kvartmil før vi blev stoppet af
en lang og trang port. Vi forsøgte med almindelige
krudtminer og siden med bomuldskrudt, og gik gang
på gang med fuld fart mod de mindre flak som
spærred løbet — men alt sammen uden resultat.
Sådanne flak er i regelen ikke så små og
uskyldige som de ser ud til. Det er gjerne levninger af
gamle, tykke, ytterst seige skrugarer som er brudt i
stykker. Når disse stykker blir fri, synker de dybt
i, så bare en forholdsvis ubetydelig del af dem rager
op over vandet, mens underdelen kan ha en
betydelig udstrækning. Netop sådanne flak var det som
stængte råken for os. De var så seige at det ikke
nytted at knuse dem med baugen, endda vi gang på
gang ramte løs på dem med fuld fart; vi kunde
tydelig se hvordan den seige gammelis bøide og
hæved sig for stødene uden at briste. Og selv om
det lykkedes at sprænge et sådant flak — mangen
gang var også det uråd, da de hadde en så enorm
tykkelse at det var ugjørligt at få nogen mine under
dem — så var lidet eller intet vundet: råken var for
trang til at stykkerne kunde føres forbi og agtenom
skuten, og stykkerne for tykke og svære til at det
kunde være tale om at få puttet dem under den faste
iskant.
Undertiden hændte det også at gammel tyk
underis pludselig kom dukkende op i råk eller åb-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
