Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUT.
509
meise gjennem en trang isfjord, således som vi f. eks.
finder i Grønland. I det indre polarbassin, der hvor
«Fram» drev, har isen, ligesom i det indre af
indlandsisen, en meget langsom bevægelse. Efter hvert som
den nærmer sig udløbet tiltar imidlertid bevægelsen,
samtidig med at isstrømmens bredde aftar, isen
strømmer afsted med større og større fart sydover, indtil
den til slut kommer ud mod det åbne hav, hvor den
brydes op af sjø og vind, og smelter i det varme
vand. Det er på samme vis som indlandsisens
udløbere strømmer ud gjennem dalene og isfjordene og
ned i de varmere luftlag for der at smeltes, og så
endelig at falde ud i sjøen, brækkes af der og flyde
bort som isfjeld. En viss bredde af et isbelte i den
østgrønlandske polarstrøm må følgelig svare til et
adskillig bredere og mere udstrakt strøg i det kjendte
eller ukjendte Polhav.
Jeg tror derfor vi med sikkerhed kan gå ud fra
at vi på denne side af polen har et udstrakt isdækt
hav. På den anden side af polen er det vel derimod
mulighed for at lande kan påtræffes. Det er knapt
rimeligt at man i øieblikket netop skulde ha nådd
nordgrænsen af det Amerikanske Arktiske Arkipel
og af Grønland og dets øer; vi må vente der at finde
øer også nordenfor den nuværende grænse for det
kjendte.
Under «Fram »s færd langs Sibiriens nord vestkyst
gjorde vi en del mer tilfældige opdagelser som, om
de end er af mindre vigtighed, kan ha sin
geografiske interesse. Som i kap. IV og V omtalt, fandt vi
mange nye øer der, og hele kystlinjen synes at være
adskillig mer indskåret og forrevet end man hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
