Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUT.
533
største delen op og stanses på sin vandring mod
sydligere farvande, så driften her blir meget langsom. Den
svære ubevægelige iskappe, som mange polarfarere så
gjerne har villet dække vor pol med, er forsvundet.
I steden har vi de evig vandrende ismarker som ct
led i havets store kredsløb.
6. Isens dannelse, vækst, og sammenstuving.
Om karakteren, dannelsen og frysningen af denne
is, temperaturfordelingen i den osv. har færden bragt
mange oplysninger. Jeg skal her omtale nogen få
træk. Straks isen blir dannet, og så længe den
er ganske tynd, vokser den meget hurtig; men efter
hvert som tykkelsen tiltar, blir væksten langsommere
og langsommere, idet jo varmetabet ved udstrålingen
fra overfladen da har vanskeligere for at trænge ned
til isens underside. Den is som blev dannet på åbne
klarer i oktober og november den første høst, 1893,
hadde i april 1894 nådd en tykkelse af 2,31 m.; men
den fortsatte stadig at vokse udover sommeren. Den
9de juni hadde den således nådd 2.58 m., og det
uagtet solstrålerne da allerede hadde smeltet adskillig
på isens overflade. Den 20de juni var tykkelsen den
samme, smeltningen på overfladen var da betydelig,
og der var store ferskvandsdammer på alle kanter.
I juli var den fremdeles omtrent den samme, indtil
den 10de juli, da den pludselig hadde fåt et nyt lag
under sig, så den alt i alt blev 2,76 m. tyk, og det
uagtet isen nu ved smeltning kunde minke flere
centimeter om dagen på overfladen. Denne
dannelse af ny is på undersiden skyldtes det lag af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
