Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SLUT.
535
Som det allerede under flere tidligere
ekspeditioner er fundet, viste det sig at skruingerne for en
ikke uvæsentlig del står i forbindelse med tidevandet.
Dette var særlig tilfældet i polarbassinets ytre kanter,
hvor man var nærmere det åbne vand. Under den
første høst, 1893, kom de gjerne så regelmæssig efter
springflod at vi på forhånd kunde si når vi skulde
få demVi hadde to perioder i måneden, en, med
de sterkeste skruinger, ved nymåne, en anden ved
fuldmåne. Ved disse tider var der som oftest to
ganger i døgnet afvekslende slakning og
sammenpresning i isen. En lignende regelmæssig
tidevands-skruing mødte også «Fram» den sidste vår og
sommer (1896), da hun var kommet ud mod havet
nord for Spitsbergen; en uge i juni var
sammenpresningen endog så sterk åt hun to ganger hvert døgn
blev løftet lunt og rolig op til 10 fod ud af vandet.
Mindre regelmæssige var skruingerne i det indre
af polarbassinet, særlig om vinteren, og her skyldes
de fortrinsvis vindene. Det viste sig gjerne at når
det f. eks. i længere tid hadde blåst fra sydøst, så isen
var kommet i god drift nordvestover, og vinden så
pludselig skifted for at prøve på at føre isen ind i andre
baner, da gjorde denne med sin træghed modstand,
og der kunde opstå voldsomme presninger, idet
hovedmassen kom trykkende på bagfra, mens andre
ismasser længer forud var stanset eller sat i bevægelse mod
den. Slog så vinden igjen tilbage til sydøst, kunde
skruingerne med ett forsvinde rent. En slig
«vind-skruing» var f. eks. den «Fram» blev udsat for ved
nytårstid 1895.
x) Jfr. bd. I s. 214 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
