Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Första häftet - Första bladet af den nyare norska poesiens historia. Af L. Dietrichson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
såsom landets naturliga försvar och stolthet, hvilken vexlar mellan
»Fjælde» rimmadt på »Ælde» och »Vælde» samt »Sarpen», som så
lyckligt rimmar på »Harpen», och »Nordhavet» fulländar treklangen. Men
först och sist dock »Fjældene»!
»Frihedens Tempel i Nordmandens Dale
Stander saa herligt i Ly af hans Fjæld» —
»Sku disse stolte Klippeborge, ’ *
Som evig trodse Tidens Tand,
Urverdners gamle Bautastene» —
»Skjøn est du, Klippe! dine Sønners Lyst!»
»Fjældets Top
Bær Ærens Tempel, som vi dyrke» —
»End Norge paa sin Klippefod
Saa fast og rolig hviler.»
»Disse stolte Fjælde,
Ingen Ælde
Dem kan fælde
Før ved Verdens Fald.»
* »Men Klipperne stande Bryst mod Bryst
Og enige trodse dets Vælde.»
»Fast Klippemure det oinhegne.»
»Grundfast omhegner dit knejsende Fjæld
Dalen, som fredeligt smiler.»
»Din Odel evig staa
Som dine Marmorijælde»(?)
Men isynnerhet blef »Dovre» utkoradt till symbol på nationens
klippfasthet:
»Paa Dovre da den (Frihedsengelen) stander,
Beredt til mandig Dyst.»
»Norrig, vor Moder, bedaget af Ælde
Stander paa Dovre og taler saa blid.»
»Og fast som Dovres Klippegrund
Staar Templet, Nordmænd bygge!»
»Brødre, mens Dovre throner i Nord
Bjergfast vort Løfte skal være.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
