Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andra häftet, februari - Anmälningar - Skrifter med anledning af kriget. Af C. v. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
så at millioners munde
bar ham hjemmet rundt i sang? —
Regiraentet, eskadroneu,
staben — alias spionen —
koblets slupne flok af hunde,
sporer vildtet på dets gang.
Derfor ved jeg, glorien svigter. —
Denne jagt fär ingen digter;
og kun det kan fremad leve,
som en digters sang kan hæve.
Tænk på Gustaf Adolf bare,
förrest i sin svenske skare;
husk den fangne raand i Bender, —
Peder Wessel på fregatten,
lig et lyn i raarke natten, —
Kongedybets muntre helte; —
over dem jeg mindet spærder
som et kor, der hares vælte
sine tonebalgers belte,
under klap af tusend haender,
fra en vårfests smykte telte.
Og så tænk Dem dagcus mænd,
disse Fritzer, Blumenthaler,
og de herrer geueraler,
nummer den og nummer den!
Under Preussens dadning-farver —
sorgens sorte-hvide klud —
bryder dådens lodne larver
ej, som sangens fjærild, ud.
De kan sagtens silke spinde
til en tid, men dar derinde. —
Just i sejren bor forliset.
Preussens sværd blir Preusser-riset.
Aldrig svulmer der en laftning
af et regnestykkes draftning.
Intet dåds-digt blir at tolke
fra den stund af, da en
folke-rejsning, skauhedsfyldt og fri,
blev et stabs-maskineri,
spækket ud med klagtens dolke, —
fra den stund da herr von Moltke
myrded kampens poesi.
Så dæmonisk er den magt,
som fik verdens gang at råde:
sfinxen, på sin visdoms vagt,
dad es af sin egen gåde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
