Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
dreven i kunsten, og for mig gjaldt det jo ogsaa bare
at faa sagt mor at hun ikke hadde nødig at være
ræd for mig, for jeg kunde jo vite. at hun var rent
trøstesløs over min skjæbne. Saa fik jeg fat paa et
stykke papir og satte mig til at skrive:
Kjære mor!
Jeg har det rigtig godt. Jeg længter altid efter
dig; men min herre Vitalis er en meget snild mand.
Jeg "glæder: mig=til: at se- dig"-igjen——om to aar" Jeg
lærer saa meget av Vitalis. Han har lært mig at
læse og at skrive. Jeg kan synge flere smaa viser
og spille paa en harpe. Den har han kjøpt til mig.
Han har ogsaa git mig støvler og pene klær og hat
med et-rødk båand.—; Jeg er ogsaa svært-"glad-1-en
hund som heter Brio. Lev vel!
Din Remi.
Det kostet mig ikke liten umak at faa dette brev
skrevet: <Fleller-ikke=var dét. frit forat "jeg=hadde
ønd samvittighet, mens jeg gjorde det, for Vitalis
hadde jo forbudt mig det. Saa kan en vite jeg blev
ræd, da Vitalis med én gang staar ved siden av mig
og spør strengt:
»Du skriver jo paaet brev Er det til din mor?”
Jeg kunde ikke andet end svare ja.
»Giv mig det straks, gut!" sa Vitalis, saa vond
som jeg aldrig hadde set ham. ,Du vet jeg har
forbudt dig det. Men,det nytter ikke, siger jeg” at du
klager dig og vil ha hende til at hente dig hjem.
Din pleiefar vil ikke vite mere av dig, og jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
