Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
mørkne, og saa kom spørsmaalet om natteleie.
Heldigvis var det mildt vejr, saa vi kunde godt sove
under aapen himmel. Det gjaldt bare at vælge et sted
hvor vi kunde. være trygge for ulver, som det ikke var
frit for i dette strøk, og for politiet, som jeg var
næsten likesaa ræd.
Solen var alt nede, da vi stanset midt i en skog.
Her maatte vi overnatte, det. var ingen raad for andet,
og jeg var saa heldig at finde et sted der en stor
stenhelle laa ind til en bergvæg, saa det var et slags
hule med tak over. Jeg samlet en haug med tørt
løv og la mig ned, med hundene omkring mig og
Janko paa brystet.
Sultne og tørste var vi; men i lommen hadde
jeg bare nogen faa øre, og ikke kunde jeg nu faa
noget for dem heller. Ifald vi ikke næste dag kom
til en grænd eller landsby hvor vi kunde faa lov til at
gi forestillinger, hvad da? — Jeg saa op til himlen
og stjernerne som blinket der oppe. Jeg vidste at der
var en nåadig far som vaakte over mig; men som
det nu stod til, kjendte jeg mig likevel saa forlatt.
Frændeløs og venneløs!
Jeg la hodet ned i løvet og graat. Da kjendte
jeg en liten haand som drog mig i haaret og et varmt
pust som strøk mit kind.
Det var Janko som sat ved siden av mig og
nikket, mens han nappet i mig. Den blide godslige
apekatten vilde sætte mot i mig, og tæt op til mig
laa Brio og saa paa mig; det lyste i de blanke, kloke
øinene, og han slikket mig: med sin varme tunge;
han hadde ogsaa hørt mig graaie, og nu vilde han
trøste mig, likesom dengang jeg gik fra mor, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
