Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
som har lært mig den." Og straks sa han den frem
i sin helhet, uten et eneste mistak.
Fru Milligan klappet sin søn, og saa vendte hun
sig til mig og spurte:= ,Er det virkelig dig som har
lært Arthur dette?"
Jég: fik;ikke svartfør-han tokir.=;Jasdeter
det! Ordene er-ingen ting; men Remi har lært mig
at. se baade dyrene og gjætergutten, og paa den
maaten er det moro. at læse. Kan ikke Remi faa lov at
hjælpe mig hver dag?” gt .
»Jo, det kan han saa gjerne,” svarte fru Milligan,
»og ifald han selv har lyst til at lære noget, saa skal
jeg hjælpe ham til gjengjæld.”
»Nei, se hvor glad han blev!f sa Arthur. ,,Du
er vel en rigtig læsehest, du Rémi?"
»Aa nei," svarte jeg; ,det har jeg nok ikke hat
tid til. Tænk bare paa hvor daarlig jeg taler engelsk,
endda min herre Vitalis har prøvd at lære mig det."
»Jar men. det-kan-du”faa-lære -av’-mig!=." fopte
Arthur glad. ,,Du skal lære mig franske fortællinger,
saa- skål jeg lære dig engelsk.”
Fra nu av var min stilling en helt anden. Jeg
var nu blit Arthurs kamerat, og det varte ikke længe
før jeg blev hans ven.
Det var en lykkelig tid jeg levde sammen med
disse snilde mennesker. Flere timer om dagen maatte
forresten hundene og jeg gaa iland og følge
fartøiet tilfots; ti fru Milligan mente, jeg hadde ikke godt
av at være saa meget i ro, jeg som vår vant til at
færdes tilfots i lange dagsreiser, og hundene maatte
jo ha trang til at røre paa benene. Men det var
rigtignok forskjel mellem før og nu. Nu var det bare
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
