Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
det liv i hundene; de hoppet og gjødde og sprang
opover ham, og visste ikke hvorledes de skulde te
sig for glæde. Vitalis: klappet dem, og mig kysset
han; men da jeg saa nøie paa ham, blev jeg rent
ræd ved at merke den ændring som var gaat for sig
med ham: ryggen var bøiet, han var blek og mager,
og han gik ustøt.
»Du ser forfærdet paa mig, lille Remi,f sa han
sørgmodig; ,ja fængselsluften har tat paa kræfterne
mine," £
Mens vi gik nedover gaten, fortalte jeg ham. alt
om fru Milligan. Jeg nente ikke at sige ham at jeg
vilde skilles fra ham, nu da han var saa gammel og
skral; men jeg var i mit hjerte viss paa, at fru
Milligan ikke vilde la ham lide nød.
Vitalis hørte paa min fortælling uten at sige
noget; da jeg ;var færdig, "sa han bare: -,,L£a-os gaa
boft-til dem
Vi gik ut av byen, og kom til det sted hvor
skibet skulde ligge; men tænk saa hvor lang jeg blev
i ansigtet, da intet fartøj var at finde. Svanen" var
og, blev borte, alt det vi baade lette og spurte os for.
Dette kom rent. som et tordenslag for mig.
Vitalis mente at fru Milligan var kommet paa
andretanker og var reist sin vei, for ikke at møte os; men
det vilde jeg slet ikke tro: "Hun og Arthur hadde
ikke med sin vilje svigtet mig, det var jeg viss paa.
Skrive til dem kunde vi ikke, for vi visste jo ikke
hvor de var, og saaledes maatte jeg atter ta fat paa
mit gamle liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
