Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
85
Men det var ingen let sak. Vi gik og gik; men
det saa ikke ut til at bli ende paa skogen.
»Der borte er jo et litet hus,” ropte jeg med én
gang. Vi gik dit bort. Det var en hytte av kvister
og grener, dækket med torv.
»Det er en gammel tom vedhuggerhytte,” sa
Vitalis. ,Gud være lovet; her faar vi da tak over hodet.”
Vi fik snart op døren, og der inde fandt vi. til
vor glæde grue og brændsel, Vitalis tændte paa
varmen, jeg laa paa huk og blaaste, for at faa luerne i
veiret Janko kikket varsomt frem fra Vitalis” trøie;
saa sprang han ned paa gulvet, satte sig paa en god
plads ved siden av ilden, og holdt sine smaa
skjælvende hænder frem for at varme sig. Hundene sat
ogsaa saa nær ilden som de bare kunde komme.
Dagen gik, og sneen blev ved at falde. -
Heldigvis hadde vi mat nok i skreppen, saa vi slap ialfald
at sulte. Da det led ut paa kvelden, sa Vitalis:
»Her maa vi bli til imorgen. Læg dere nu til
at sove, saa skal jeg vaake først en stund. En av
os maa passe paa at det brænder paa gruen, forat vi
ikke skal fryse ihjel.”
Hundene og jeg la os tæt sammen for at holde
varmen, og snart laa vi i dyp søvn.
Langt ut paa natten vækket Vitalis mig.
»Nu maa du vaake en stund,” sa han. ,,Det eneste
du har at passe paa, er at lægge ny brændsel paa ilden.”
Saa la Vitalis sig til at sove, og efterat jeg
en stund hadde passet varmen, gik jeg bort til døren
for at se ut. Det snedde endda; men himlen var
ikke fuldt saa skytung som før. Jeg får saa stilt jeg
kunde; ,men likevel var -hundene vaagnet, og Vaps
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
