Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
len. Da.jeg sa til Vitalis, hvad damen ønsket, lot
det ikke til at han hadde videre lyst paa en slik
samtale; men han gik likevel straks bort til hende og
spurte, med et buk, hvad det var hun vilde.
»Jeg maa faa lov til at takke Dem for den glæde
jeg har havt av Deres sang," sa hun. ,Jeg dyrker
selv den samme kunst, og jeg tør vel sige, jeg har
noget skjøn paa den ting. De er en udmerket
sanger. Det undrer mig bare at jeg aldrig før har hørt
Deres: favne
»De spøker visst,” svarte Vitalis, med et
sørgmodig smil. ,Av en gammel mand som mig kan
en ikke vente nogen rar sang.”
»Aa, det er ikke bare de unge aar det gjælder
om," sa damen livlig, "det er naturgaven, og denhar
De saa god som hegen: Endnu en gang, tak for
iaften!”
Hun bøide sig ned og la et guldstykke i Brios
skaal, og saa gik hun hastig ut av salen.
»Et guldstykke!" ropte jeg glad. ,Nu kan ark
atter faa de lægemidler han trænger.” ;
Vi skyndte os tilbake til vort værelse. Janko
laa rolig i sengen; det saa ut som han sov. Jeg
tok ham i haanden — den var kold. Vitalis bøide
sig ned over ham.
»Guldstykket kom for sent, -sa4—han;— Den
stakkars Janko er død."
Han satte sig ned ved sengen, og vi graat
begge to.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
