Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
127
falde av stolen. Nu maa vi frem med pungen
til tak!”
Hun vilde gi mig et pengestykke; men jeg lot
Brio faa hatten, og spurte om vor skatmester kunde
faa lov at samle ind "pengene. Brio gik da rundt
paa bakbenene, med hatten i munden til stor morskap
for gjestene. Alle la de noget i hatten, og det kan
nok hænde vi var glade, men aller gladest blev vi da
brudgommen kom bort og gav oshver sin guldmynt.
»Dere kan trænge nye klær," sa han. ,Her er
noget til hjælp." ’
Det var to tikronestykker han hadde git os. Vi
stod rent maalløse. Det var mere end vi kunde tjene
ved mange forestillinger.
Knapt hadde vi takket for dette, før bruden kom
og bad os ut i kjøkkenet, og her fik vi nok av god
mat og drikke. Om natten fik vi lov at sove i laden,
og næste morgen drog vi avsted, med friske kræfter
og med 239 kroner i lommen.
Vi var rent øre av glæde, og da vi kom til næste
by, ofret vi en del av pengene til at kjøpe klær til
Mattias,, mine blev sat i bedre stand, og Mattias fik
sig en trompet. Da vi siden, efter atter at ha tjent
en del penger, drog ut av byen velklædde, med røde
strømper og med brogede baand i hattene, var vi rent
kry, og Mattias blaaste et lystig stykke i trompeten.
»Nu skulde mor se mig,” sa jeg.
»Hvorfor vil du ikke gaa til hende?” spurte
Mattias, som alt hadde hørt min historie. ,Nu er vi jo
to. Jeg kan gaa i forvejen og se om Barberin er
hjemme. Mig kjender hun ikke.
Det gik jeg ind paa; for jeg længtes saart efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
