Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
folk som arbeidet paa vor frelse. Nu skjelnet jeg
en lys stripe i berget, og ropte saa høit jeg kunde,
og svømmet mot denkant. Ban kingen holdt op, og
flere røster spurte:
»Er det nogen som roper?’
Jeg ropte igjen, og nu’blev det svart:
»Det er hugget et hul noget længer borte; prøv
ande
Jeg svømmet nu ivei med nyt mod, og fik snart
øje paa aapningen. Mørke skikkelser dukket frem,
de strakte armene ut mot mig — jeg var frelst !
Saa mistet jeg samlingen, men heldigvis bare
for en kort stund. Straks jeg kom til mig selv igjen,
spurte de som hadde frelst mig efter mine nødsfæller,
som alle var blit savnet. Jeg skyndte mig nu at
fortælle, i al korthet, om den lille berghule ved
"grubegangen, og om de ulykkelige som sat fast der. Denne
hule" kjendte de andre "sødt til; og-et par -av-dem
skyndte sig straks til dem av styresmændene ved
verket som først var at finde, med bud om min frelse
og den nyhet jeg hadde fortalt.
Saa mindes jeg ikke mere fra mit ophold i
gruben, for nu faldt jeg i en tilstand. av vanmagt som
jeg først vaagnet op av mange timer senere. Jeg laa
da i Aleksis’ seng hjemme hos farbror Kaspar:
Jeg skal nu fortælle hvorledes det gik mine
ulykkesfæller, som blev frelst senere end jeg og paa
en helt anden maate. Alle hadde ment at baade de
og jeg var druknet i gruberne, og stor var derfor
glæden — og ikke mindst i farbrors hjem — over
at jeg. var frelst og de fem andre i live.
Men nu gjaldt det at naa frem til hulen hvor de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
