Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
spurte efter dig og Vitålis; men hverken Jeronimus
eller jeg visste det mindste om dig. Men det brevet
var en stor trøst for mig; for nu visste jeg du hadde
hat det godt hos de snilde menneskene, og jeg tænkte
du var hos Vitalis, som jo ogsaa var en bra mand.
Men somme tider var jeg jo ræd for at det kunde
- være hændt dig en ulykke.”
»Da Vitalis var død, turde jeg ikke skrive,” sa
jeg, »for jeg var ræd for at manden din kunde finde
paa at leie mig ut igjen. Men sig mig, vet du hvor
fru Milligan og Arthur er?”
»Da brevet blev skrevet, var de paa sin
herregaard," svarte mor, ,0g Arthur var det da noget
bedre med."
»Men hvorfor var de seilt bort, da jeg kom?"
»Ja, nu skal du høre," svarte mor, og saa fik
jeg vite hvorledes det var gaat til at ,,Svanenf" var
blit borte.
Om kvelden da jeg var gaat, blev Arthur saa
klein at hans mor trodde han skulde dø. Om natten
blev han værre og værre, og for at faa lægehjælp
drog hun til Toulouse med ,,Svanenf. Flere dage
laa gutten mellem liv og død; men”tilslut blev han
frelst. Fruen sørget svært over at jeg skulde komme
og ikke finde dem igjen. Hun sendte en tjener med
bud til os; men vi var alt gaat, da han kom.
Jeg blev glad over at de ikke med vilje hadde
forlatt mig, men mest over at Arthur var bedre.
Farbroren kom vel til at ærgre sig, men det kunde han
ha godt av.
Mens mor og jeg talte, banket det sagte paa
døren. Det maatte være Mattias og Brio; dem hadde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
