Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
172
Endelig blev sjøen mere rolig. Vi gled fremover
gulladent vand, likesaa stilt som de franske elvene;
vi var paa Themsen.
»Nu er vi i England, Mattias!" ropte jeg glad.
Men han laa som i dvale. ,,Det er just det
samme for mig,” sa han, og snudde sig bare til en
anden kant.
Men for mig var det ikke just det samme, og
Mattias kom nok ogsaa snart til at bry sig mere om
landet,.naar sjøsyken var gaat av ham.
Imens var jeg steget op paa en kasse, saa jeg
fik bedre og videre utsyn til alle kanter.
For en mængde skibe, og for en mængde seil!
Aldrig hadde jeg tænkt at en elv kunde være saa
fuld av fartøjer. Paa begge sider av elven saa vi
først grønne marker med beitende kjør; men des mer
vi nærmet os kjæmpestaden, des tættere blev
husrækkerne, og luften blev mere og mere uklar og
tung.
Nu sagtnet skibet sin hast, hjulverket stanset, —
vi var i London! Mattias og Brio var nu helt friske
igjen. Vi samlet vort tøj sammen, og satte foten paa
engelsk grund. Skulde jeg nu her endelig finde det
hjem jeg saa saart hadde længtet efter?
En politimand stod ved landgangen. Vi vendte
os til ham og spurte efter Rivergaten.
»Den er langt borte," sa han. ,,Har dere raad
til at ta en vogn?”
Aa jo, mente vi; det var jo bedre end at komme
paa vildspor. Saa hjalp politimanden os til at faa fat
i en vogn, og efter en lang kjøring naadde vi Greths
kontor. - Da jeg hadde sagt mit erende, blev vi ført
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
