Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
210
bak denne tykke mur, bak døren og slaaen, som jeg
hørte fangevogteren lukke med stor. omhu —
hvorledes skulde mine venner, to fattige gatespillemænd,
faa mig ut fra dette hul.
En stund efter at jeg var stængt inde, kom
vogteren med mat, og han gav sig i snak med mig.
Han -lot til at være en menneskekjærlig mand;
han hadde visst ondt av mig, fordi jeg saa saa
nedtrykt ut.
»Hvorledes bar du dig ad med at komme ind i
kirken?” spurte han.
Jeg svarte hastig at. jeg slet: ikke hadde været
i kirken.
»Vil du følge et godt raad,” sa han da, ,,saa
skjul ikke noget for dommeren.,,
Jeg paastod igjen at jeg ikke hadde været med
i kirken; men han vilde ikke tro mig; han drog bare
paa akslerne og mumlet, i det samme han gik ut
av døren:
»For nogen stivnakker de er, disse londonske
gateguttene."
Det gjorde mig saa ondt at denne venlige mand
skulde tro jeg var en tyv, — og det maatte de tro
alle sammen! Var jeg ikke søn av en tyv, og hadde
jeg ikke levet i lag med tyver en hel vinter?
Mens jeg sat saaledes, raadløs og modfalden,
hørte jeg med én gang tonerne av en fele under
vinduet, og en av de smaa sangene jeg brukte at synge
blev sunget til felespillet. Det maatte være Mattias
som sang; for ham hadde jeg lært den. . Nu kom den
til mig med trøst og haab: Mattias vilde hjælpe mig.
Men hvorledes kunde han det?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
