Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
»og du ogsaa, Arthur. Det er at Mattias maa bli
hos os. Ham kan jeg ikke skilles fra.”
Mattias saa ængstelig op paa hende; men hun
bøide sig ned til ham, tok ham i favn og kysset ham.
»Du. som har været en saa trofast ven for min søn i
de tunge tider, du skal ikke være hjemløs nu, da han
har faat sit eget hjem.”
TO OG TYVENDE STYKKE.
Slutning.
Nu har jeg ikke stort mere at fortælle. Mor
Barberin kom over til os, og har siden levet hos os.
Driscoll blev- sat fast i Frankrike og tilstod alt. Han
hadde faat penger av herr Milligan for at stjæle mig;
det var paa én tid da min far var meget syk. Min
mor passet ham dag og nat, og saa kunde hun ikke
ha øje med mig altid. En dag da jeg lekte i haven
og barnepiken var gaat ind et øieblik, blev jeg borte.
De lette og lette efter mig, men til ingen nytte, og
mente at jeg maatte være gaat ut paa egen haand,
bortover til elven, og at jeg var druknet. Et par
dage efter døde min far, og sorgen over at miste ham
og mig paa én gang holdt rent paa at gjøre min
mor sindssyk. Hendes mands bror, herr Milligan,
trodde nu at han skulde bli arving til godset. Men
kort tid efter blev Arthur født, og han saa sig narret
i sit haab. Fru Milligan levde fra nu av bare for sit
svake barn, og Arthur fik efterhvert bedre helse. Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
