Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227.
morsten at ,,Vittore Balzani, ogsaa kaldt Vitalis, hviler
hér: under: denne sten; som er” relst: 1 taksomhet-—av
det fattige barn han viste faderlig godhet.”
Ja, gamle Vitalis! dig skylder jeg meget. Ifald
jeg som en liten vergeløs ”gut var faldt i hænderne
paa en ond og uhæderlig mand, hvåd skulde det da
blit av mig? OKanhænde en ussel stakkar, mulig en
forbryder. Dit gode foredømme, din venlighet og alt
det du av din bedste evne lærte mig, det gjorde mig
til et ærligt menneske. —
Se, der kommer min mor gaaende bortover en
av veiene i haven. Hvor vakker hun. er!. Alderen
har ikke gjort hendes skikkelse mindre fager, men
bare mere ærværdig. Hun staar for mig den dag
idag lysende av hjertensgodhet, som da jeg for første
gang saa hende ombord paa ,,Svanen”, da hun uten
at vite hvem jeg var, viste sig saa gjestmild og
menneskekjærlig mot den stakkars nødlidende lille
gatesanger. Men nu er den skygge av sørgmodighet borte
som før dækket hendes blide aasyn.
Hun læner sig til Arthurs arm. Nu er det ikke
moren som støtter sin skrøpelige søn, men sønnen
som byder sin mor armen. Nu er den sykelige gut
blit en vakker, høj og grannvoksen mand; men like
snild og hjertensgod er han, min egen kjære bror
Arthur.
Og bakefter dem kommer en gammel kone, klædd
paa de franske bondekoners tækkelige vis. Hun ser
saa glad og tilfreds ut. Mere end én gang har hun
sagt, at hun aldrig hadde tænkt hun skylde faa det
saa godt paa sine gamle dage:
Hun bærer paa sine armer et litet barn, indsvøpt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
