Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lafayette - Den store entrée
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1021
ledige senge, ledige barakker, kaféer, tomme
kirker.
Tilsidst holder Lafayette en tale til national
forsamlingen, som derpaa paa forslag af Mirabeau,
lar straffeloven ligge og afslutter mødet for denne
nat. Mænaderne, sansculotterne er krøbne i skjul
i vagtstuer, barakker, hvor munter ild lyser; og i
mangel af det, til kirker, kafeer, skilderhuse, over
alt hvor elendigheden kan finde et leie. Den
urolige dag har skraalet sig .til ro. Det oprørske
kaos ligger slumrende rundt om paladset som
oceanet rundt en dykkerklokke, og ingen sprække
viser sig endnu.
Dyb søvn er falden uden forskjel paa høie og
lave og gjør foreløbig en ende ogsaa paa vrede
og hunger. Mørke bedækker jorden. Men fjernt i
nordost kaster Paris et stærkt gult lysglimt langt
ud i den vaade sorte nat. Ti alt er illumineret
der som i julidagene; gaderne forladte af frygt for
kamp; hele byraadet er oppe, patruljer raaber
an med sit hæse: hvem der.
sidder og raadslaar med sine officerer
efter at være færdig med at holde taler. Kl. fem
er det enstemmige bedste raad, at en mand, der
har strævet saa i mer end fire og tyve timer, bør
slænge sig paa en sens: og søge lidt hvile.
Saaledes er den første akt af kvindernes op
rør endt. Hvor vil det gaa imorgen? Morgendagen
staar i skjæbnens haand.
Den store entrée.
En ny morgens matte dagning, regnfuld og
kold, var neppe brudt frem over Versailles, da det
behagede skjæbnen, at en livgardist skulde kige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
