Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Konventet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1143
akklamation idag, tilbagekaldte under skraal imor
gen; deres temperament ustadigt, altid übesindigt!
Talerens røst »drukner ofte i den almindelige
mumien«; præsidenten har slaat istykker tre klokker
efter hinanden, sætter hatten paa hovedet, til tegn
paa, at landet er sin ruin nær. En heftig op
brusende gammel-gallisk forsamling! Ak, hvor
debattens høimælte syge lyder, ligesom livets, som
ogsaa er en debat, synker hen i taushed, den ene
efter den anden: saa høimælte nu, og om en liden
stund saa stille! Brennus og de gamle galliske
høvdinger, paa sin vei til Rom, Gralatien og slige
steder, hvorhen de havde for skik at marschere,
paa den heftigste maade, havde lige saa opbrusende
debatter, om end ingen Moniteur har refereret
dem. De brugte sig paa keltisk, hine Brennus’er;
og se, det er fremdeles det samme slags værk og
det samme slags mænd, nu de taler en slags
fordærvet latin i næsen ! Men indhyller ikke tiden
dette nuværende nationalkonvent, som den gjorde
med hine Brennus’er og gamle ærværdige senatorer
i læderbukser? Tiden visselig, og ogsaa evigheden.
Tidens dunkle skumring, eller dens middag, som
snart vil bli skumring; og saa er der nat og stil
hed; og tiden med al sin syge larm sluges af den
stille sø. Hav medlidenhed med din broder, o
Adams søn! Det sinteste skumjargon, som han
gir af sig, er det ikke -egentligfc et barns klynken,
som ikke kan tale ’om hvad der feiler det; men
som tydeligt nok har det ondt i sit indre, og saa
maa skraale og klynke uafladeligt, indtil dets mor
tar det, og det faar sove!
-c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
