- Project Runeberg -  Den franske revolution /
239

(1890) [MARC] Author: Thomas Carlyle Translator: Vilhelm Troye - Tema: Bibliothek for de tusen hjem, France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - For skranken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1151
kløgt og blød patetisk veltalenlied: Ludvig faldt
ham om halsen, da de havde fjernet sig og sagde
under taarer: »Mon pauvre Deséze!« Ludvig seiv
havde, før han trak sig tilbå*ge, tilføiet et par ord,
»kanske de sidste, han vilde henvende til dem:«
hvor det især smertede hans hjerte, at han skulde
ansees for skyldig i blodsudgydeisen den 10de
august, eller overhovedet i at udgyde eller ønske
at udgyde fransk blod. Med disse ord fjernede
han sig fra salen; hans værk der var ogsaa til
ende. Mange er de underlige ærender, han har
havt der; men dette er det sidste.
Og nu, hvorfor nøler konventet? Her er an
klagen og vidneprovene; her er forsvaret: følger
ikke resten af sig seiv? Bjerget og patriotismen
i det hele, raaber endnu høiere paa hurtig ekspe
dition; paa permanent session, indtil arbeidet er
færdigt: Alligevel beslutter et tvilende, bange
konvent, at det endnu vil overveie først; at alle
medlemmer, som ønsker det, skal faa lov til at
tale. Til eders pulte, derfor, I veltalende med
lemmer! Frem med eders tanker, og ekkoet af
tanker, nu er det tid til at vise sig; Frankrig og
verden lytter! De forsømmer sig ikke: Det ene
foredrag, den ene namdtlige pamplet følger den
anden, med al den veltalenhed, den kan opdrive;
præsidentens liste svulmer høiere og høiere af
navne paa nye talere; fra dag til dag durer uafla
deligt tribunen, mens de skingrende gallerier sørger
meget ustadigt for diskant og tenor. Det
vilde bli en kjedelig toneart ellers.
Lad bare ingen mand tænke sig det muligt,
at Ludvig ikke er skyldig. Det eneste spørsmaal
for en fornuftig mand er: Kan konventet dømme
Ludvig? Eller maa det være det hele folk i
primærforsamling og med udsættelser? Altid ud

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 03:02:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/franrev/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free