Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Marie Antoinette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1201
skidne løgn er faldet tilbage. Kl. 4 onsdag morgen,
efter to dages og to nætters forhør, instruktion af
juryen og andet væv, kommer resultatet: Dømt
til døden. »Har De noget at sige?« Den an
klagede rystede paa hovedet uden at sige noget.
Nattens lys holder paa at brænde ud; og med
hende ogsaa er tiden snart tilende, og det vil
være evighed og dag. I trækker hun sig
tilbage for at dø.
To processioner med tre og tyve aar imellem
har ofte slaat os med en underlig følelse af kon
trast. Den første er i anledning af en skjøn erke
hertuginde, der forlader sin mors stad i femten
aars alderen, mod slige haab, som ingen anden
Evas datter dengang havde. »Den hele stad strøm
mede ud; i førstningen med en sorg, der var taus.
Hun viste sig: man saa hende sunken tilbage i sin
vogn; hendes ansigt badet i taarer, dækkende sine
øine snart med lommetørklædet, snart med hæn
derne; flere gange stak hun hodet ud foråt se
endnu engang dette sine fædres palads, hvorhen
hun ikke mere skulde vende tilbage. Hun til
kjendegav ved tegn sin sorg, sin taknemmelighed
mod det gode folk, som flokkede sig her foråt sige
hende farvel. Da udbrød man ikke blot i taarer,
men i gjennemtrængende skrig, paa alle sider.
Det var en lydelig jamren paa Wiens gader.
Den sidste kurer, der fulgte hende, forsvandt, og
skaren smeltede bort«.
Den unge keiserlige jomfru paa femten aar er
nu biet en udtæret enke paa otte og tredive, be
røvet sin krone, gråa før tiden: dette er hendes
sidste procession: Fem minutter efter at dommen
var afsagt, slog trommerne til vaaben i alle sektioner;
ved solopgang var den væbnede styrke paa benene,
kanoner blev opstillet paa udkanterne af broer,
Carlyle: Den franske revolution. 19
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>