Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IV Gortale.
‘à Taleprogets Grunbformer, fommer ben bidere Mobannelje, le perfectionnement,
forholbsvis let. Il n’y a que le premier pas qui coûte.
Der maa en Fylde af Exembler til for at gjore Eleven fiffer 1 Behanbdlingen
af Orù og Gormer. Derfor maa be jamme eller fignende Venbinger oftere fomme
igien, og bet er netop en Sordel ved Gamtaleformen, at den tillader, at bette ffer
paa en naturlig Maode. Det er imidlertio umuligt at faa alle Talejprogets U-
trof med; bette vilbe blot vœre ffabeligt. Det gjælber at ubvælge de nodven-
digite og de meît farafteriitiftfe Udtryf baade i grammatijf og fraien-
logift Henfeende. Det gjælder at lœgge en god Grundvolb, Doorpaa Eleven
fiden fan bygge videre. ©progftoffet jynes ved forfte Djefaft uendeligt, men bet
er utroligt, bvor meget Dpgaven fimplificeres, naar man indifrænfer fig til, Pvad man
virfelig bar Brug for. Paa ben Maadbe faar man baade de bebfte grammatijte
Cxempler og et ganjfe andet Gerredomme over Sproget end de dogtigite Gram-
matifere uden raxis.
Min Methode grunder fig paa folgende to Erfaringsfætninger:
1) Pan fœrer fevende SGprog mere ved Efterligning end af Regler.
Det er nodvenbdigt at fiende Grunbreglerne, men bdet fpeciellere og finere [œres
lettere og bedre ved Efterligning af gode Monftre. Det er lettere at Îœre den
lebende Sprogbrug, be enfelte Ubtrhf end Reglerne derfor. Sort naar man fjender
Sbrogbrugen, er bet gavnligt at ftubere dens Theori.
2) Rœîten alle de, fom fan mange ©prog, bar fra forit af {œrt
dem af Boger, ved at ftudere fette jammenbœngende Œexter. At ville [œre
Sproget udeluffende gjennem Sret, ved Omgang meb inbfobte, er blot at fpilde Eto.
Seg bar allerede forlængft (Œngelff Gülologi, Rriftiania 1879) bœvdet det
Brincip, at Sprogundervisningens naturlige Uogangspunit er bet [evende Tale-
Îprog jom Sprogets egentlige Grundform. Derjor vil man ogjaa ad denne Vej
med bens naturlige, gradbbije Gremabifriden letteft Iœre Gfriftiproget. Sfriftiproget
er fun en funftigere, tilbels œlbre Gorm af Talejproget. So nœrmere Gfriftiproget
fommer det bannede Talefprog, defto bedre er ©tilen. Sngen Literatur fan opvije
ftorre Meftre 1 den projaiffe ©til end netop ben franffe. Hertil bidrager iffe blot
Sbrogets egen Stjonbed og den franffe Tœntnings Rlarbed, der jgger et tilfvarende
flart Ubtryf, men ogjaa ben franjte Projas nœre Œüflutning til Taleiprogets
utvungne ÿorm.
Min Bog er ilfe en ren Begynderbog; den danner et ,Mellemtrin” (cours
moyen); ben forubiætter Brugen af en Elementærbog, en fort Grammatif og en
let Qæjebog eîter be ovenfor givne Anvisninger, eller at man bar fœft Franft i to
til tre ar. Den er faaledes nœrmeft beregnet paa voyne Elever, i Danmart paa
de opverfte Rlasjer i de fœrde Gfoler, unge Ctudcrende og det ftore Publifum.
Den indebolder dog en Del rent elementære Dialoger til Repetition af Begyn-
dellesgrunbene, for at Grunbdreglerne fan fremtræbe jaa flart jom muligt.
Bogen folger i bet ftore taget ben almindelige Sfolegrammatits Orbning,
dog jaaledes, at jaa meget jom muligt er famlet under fælles ©ynspunfter. @aa-
ledes er Gormlære og @bntax befanblet under ét. Tbi, fom bdet er blevet fagt,
det fan lidet nytte at lœre Gormerne, naar man iffe œærer, bvortil be anvendes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
