Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
indrettet til at lukke for oven. Men da jeg og
min Kammerat hverken havde Tid eller Lyst til
at sidde ved Ovnen fra Morgen til Aften, stop
pede vi altid Skorstenshullet til, saa snart Ilden
var brændt ud, og som Følge heraf maatte vi
op paa Hyttens flade Tag, hver Gang vi skulde
lukke eller aabne. — Jeg kom ud i en Fart
og klatrede op ad de Trin, som vore Fødder
efterhaanden havde dannet i den haarde Sne,
hvormed Jurtaen var dækket helt op til Skor
stenen.
Vor Hytte var den yderste i Landsbyen og
laa et lille Stykke uden for den. Under alminde
lige Forhold kunde man fra vort Tag se ud over
Sletten hen til de fjærne Bjærge, og vendte man
sig saa om, lyste Gnisterne en i Møde fra Lands
byens Hytter, i hvilke landsforviste Tatarer boede
Side om Side med Efterkommere af russiske Ko
lonister, der havde glemt deres fædrene Sprog
og levede her fuldstændig paa jakutisk Vis. Men
nu druknede alt dette i den gråa uigjennem
trængelige Taage, der stod übevægelig i den is
kolde Luft og hvilede tungt hen over den tavse
Jord. Hvor mit Øje vendte sig hen, blev det
hængende i det trøstesløse Mørke, og kun lige
over mit Hoved, langt, langt oppe, tindrede en
enlig Stjærne, der sendte sine matte Straaler
ned gjennem det kolde Forhæng.
Rundt omkring mig herskede Dødens Tavs
hed. Flodens høje Bredder, Landsbyens usle
Hytter, den lille Kirke med dens løgformede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
