Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
urolige Øje og en sitrende Trækning om Munden
dog, at hans Sind ikke var i Ligevægt. Dengang
vidste jeg ikke, hvad det var, der gnavede hans
Sjæl, men nu véd jeg det: han var kjed af det
ensformige, farveløse Liv i den kolde, barske
Egn og længtes atter ud i de mørke Skove,
hvor Friheden vinkede ham.
Medens jeg gjorde Ild paa Samovaren, sad
Vasilij stadig foran Ovnen og stirrede ind i
Ilden. Da jeg var færdig med Theen, kaldte
jeg paa ham.
» Tak Herre !« sagde han, idet han rejste sig.
»Tak for den gode Modtagelse og ikke mindst
for Deres venlige Ord. — Ak, Herre, Herre !«
vedblev han efter en lille Pavse og med en vis
Inderlighed i Stemmen. »Du tror mig maaske
ikke, men da jeg saa’ Ilden fra din Skorsten,
sagde mit Fljærte mig strax, at det var hos en
Landsmand, en Russer, at denne Ild brændte.
Allerede forinden, medens jeg red hen over
Engene i Mørke og Kulde, fik jeg et Stykke ud
til Siden Øje paa Røgen fra en jakutisk Jurta,
og min Hest drejede hele Tiden sit Hoved hen
imod den, for Bæstet er selv en Jakut, skal jeg
sige dig. Men jeg red videre — mit Hjærte
ligger ikke i den Retning. Hvad brød jeg mig
om at tåge ind til en af de skidne Hunde, selv
om jeg kunde faa Husly og Brændevin! Men
saa snart jeg saa’ Gnisterne flyve ud af din
Skorsten, sagde jeg til mig selv: Dér tager jeg
hen, hvis han vil have mig! Og nu mange Tak,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
