Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
17
•
Vi sad begge og stirrede ind i Ilden og vexlede
engang imellem et Par Ord.
»Ja, der er langt dertil, « sagde han pludselig
efter en længere Pavse, og det lød næsten, som
om han henvendte denne Sætning til sig selv.
»Hvortil?* spurgte jeg.
»Til vort eget Land — Rusland. Se, her
er nu alt anderledes end hjemme. Vi behøver
jo blot at tåge et umælende Dyr som Hesten
til Exempel. Naar man hjemme hos os trækker
sin Hest ind i Stalden, skal den strax have Foder,
men den, de har her, vilde krepere, hvis man
fodrede den, inden den havde pustet ud. Og
Menneskene her er ogsaa af en hel anden Sort
end dem, vi er vante til i Rusland: de lever i
Skovene og spiser raat Kjød, og kan de ikke
faa andet, æder de Herren forlade mig Aadsler!
Fy for Pokker! Nej, der er ikke Skam i Livet
paa disse jakutiske Hunde. Sidder man imellem
dem og tager sin Tobakspung frem, stikker de
alle, lige saa mange de er, Haanden frem for at
faa deres Part med.«
»Ja, hvad skal man sige til det,« svarede
jeg, »det er nu deres Skik. Men til Gjengjæld
giver de ogsaa selv, hvad de har. Hjalp de
maaske ikke dig, da du satte Bo?«
»Jo vel gjorde de det. — Det er sandtnok.«
»Er du fornøjet med det Liv, du fører ?«
spurgte jeg Landstrygeren og saa ham lige ind
i Øjnene.
Han svarede ikke, men kastede et Stykke
Fra Øst og Vest. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
