Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
»Hvad skal det sige?« sagde en af dem for
bavset. »Hvor er Soldaterne henne?«
»Aa, hold Mund!« brummede Buran med
barsk Røst. »Hvad skal vi med Soldater her?
Vi bliver nok, hvor vi er, for Øen er saa øde,
at vi kreperer af Sult, hvor vi gaar hen, og
slippe bort kan vi heller ikke, for rundt omkring
er der Hav. Kan I høre det, hvad?«
Og i den fugtige Nat hørte man gjennem
Blæsten, der fik Lyset i Lygterne til at danse
uroligt frem og tilbage, Bølgernes hule og dumpe
Drøn mod Klippekysten. Det lød som et vildt
Dyrs Hylen, nåar det vaagner op og lugter
Bytte.
»Hør, hvor det hyler !« sagde Buran til Vasilij.
»Det er, som jeg siger: rundt om — Vand, og
i Midten — Nød og Elendighed. Skal man væk
herfra, maa man sejle over Havet, og før man
gjør det, maa man oven i Kjøbet vandre det
meste af Øen igjennem. Gjennem øde Stræk
ninger og mørke Skove maa man vandre og
derpaa snige sig uden om Soldaternes Vagt
poster. — Og denne Gang siger en Stemme i
mit Indre, at det vil gaa mig ilde. Havet varsler
mig min Ulykke. Jeg slipper aldrig bort fra
denne forbandede 0. To Gange er jeg løbet
bort herfra, men hver Gang har de fanget
mig, først i Blagovestschensk og saa i Rus
land — og nu er jeg her igjen. Nej, det er
bestemt af Skæbnen, at jeg skal lægge mine
Ben paa Sakhalin. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
