Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - V - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
39
foran, da vi ellers risikerede, at han blev borte
for os. Hans Ben var saa vante til at gaa, at
de førte ham videre, uden at han selv vidste af
det. Og saadan blev han ved at gaa, den gamle
Mand, lige til han døde.
Under vor Vandring holdt vi os mest oppe
paa Bjærgene ; det var vanskeligere end at følge
Havet, men til Gjengjæld mere farefrit. Oppe
paa Bjærgene er der tætte, mørke Skove og
rivende Strømme, som bruser hen over Klipper
og Stene, men Mennesker er der ingen af. Ind
byggerne, Giljakerne, holder til langs Havet og
Floderne, for de lever af Fisk, og dem er der
saa mange af her, at man kan fange dem med
Hænderne.
Paa denne Maade blev vi ved at gaa med
Næsen op mod Vinden. Undertiden vovede vi
os ned til Havet eller Floderne, men saa snart
vi mente, at vi ikke var sikre, kravlede vi op
paa Bjærgene igjen. Vi sneg os uden om Vagt
posterne med den største Forsigtighed, Og da
vi ikke vidste, hvor de stod, gik vi med Livet
i Hænderne hele Tiden. Men Vorherre var
alligevel naadig imod os, og vi kom heldigt
uden om dem alle, lige til vi naaede Pogib.«
VI.
Vasilij rynkede Panden og tav. Lidt efter
rejste han sig. »Jeg skal ud og fodre min Hest, «
sagde han, »nu maa den have pustet ud.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
