Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
Darjin og jeg listede os ud af Skoven. Vi gik
og gik, og til Slutningen kom vi til en Klippe,
der faldt stejlt ned mod Havet. Neden under
den fik vi Øje paa en Giljak, som stod og
bødede paa et Fiskegarn. Det var Vorherre
selv, der sendte os ham.
Vi kravlede ned, omringede ham i en Fart,
for at han ikke skulde løbe sin Vej, og pegede
med Fingeren paa vort Bryst ; og han sagde saa
noget, men vi forstod ikke, hvad det var. Vi
gjorde alt, hvad vi kunde, for at han skulde
forståa os, og Volodka tog en Kjæp i Haanden
og begyndte at ridse en Baad i Sandet: det
skulde betyde, at vi gjærne vilde have saadan
en Gjenstand. Giljaken stod først og betænkte
sig lidt og rystede paa Hovedet, men derpaa
stak han først to og saa fem og saa alle ti
Fingre i Vejret. Det vårede længe. inden vi
kunde blive kloge paa, hvad Meningen var, men
endelig gættede Darjin det.
»Kammerater,« sagde han, »han spørger na
turligvis om, hvor mange vi er, for at han kan
vide, hvor stor Baaden skal være.«
»Det er rigtigt, « sagde jeg og viste Giljaken
med Fingrene, at vi var tolv i alt. Saa nikkede
Fyren: han havde forstaaet os.
Derpaa gav han os til Kjende, at han vilde
føres op til vore Kammerater. Vi l blev noget
mistenksomme derved, men hvad var der at
gjøre; til Fods kunde vi jo ikke komme over
Havet, og derfor føjede vi ham. De andre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
