Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Straffefangen fra Sakhalin - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
Til Slutningen blev vi helt tossede afUtaal
modighed. Drengene begyndte at knurre, og
Volodka sagde til mig paa de andres Vegne:
»Ja i Nat vil vi afsted, hvordan saa Vejret er.
Om Dagen er det umuligt, fordi Soldaterne
kan se det, men om Natten har vi intet at frygte
af Menneskene, og maaske Vorherre viser sig
naadig og frier os fra at drukne. « Men Blæsten
hylede og tudede stadig ind over Øen, Bøl
gerne rullede frem med lange, hvide Kamme,
og Maagerne fløj hen over Havet med hæse,
ildevarslende Skrig. Klippekysten stønnede i
sin Grundvold under de brølende Søers Tag.
»Hør Kammerater, « sagde jeg, »lad os
lægge os til at sove. Efter Midnat staar Maa
nen op, og maaske Vorherre saa giver os Vejr
til at sejle. Men først maa vi tåge os en lille
Lur, da vi nok faar Brug for alle vore Kræfter. «
De andre gjorde, som jeg sagde, og lagde
sig, men Buran blev siddende og stirrede sta
dig ud imod Vest. Vi valgte et Sted paa den
høje Bred, neden for en Skraaning, der var tæt
bevoxet med Krat, og i Nærheden af en Klippe
som skjærmede os mod Blæsten. Fra Stran
den kunde man ikke se os , for mod den
Kant var vi dækket af Træer og Buske. Da
vi lagde os, var Solen i Færd med at dale, men
der var dog langt endnu til Natten. Jeg gjorde
Korsets Tegn, lyttede til Havets Drøn og Sko
vens Susen og faldt i Søvn.
Og saa sov vi alle og anede intet ondt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
